Om os
Statera betyder balance på latin, og det er vores mission at skabe et sted, hvor behandlere og klienter kan finde ro og tryghed. Vi har derfor skabt et rart sted med en indbydende atmosfære, hvor harmoni og æstetik er i højsædet.
Som behandler kan du hos os koncentrere dig fuldt og helt om dine behandlinger, alt andet bliver der effektivt taget hånd om. Vi har gjort os meget umage for at skabe en hyggelig og smuk klinik, som danner de perfekte rammer for dig og dine klienter.
Vores fleksible udlejningsmuligheder gør, at du udover at booke dit eget lokal på fuld tid, også kan booke halve eller hele dage i vores modullokaler, der allerede er indrettet. Vi byder både nystartede og erfarne behandlere velkomne i vores attraktive lokaler midt i Odense.
Lokalerne ligger på 1 og 2. sal. De er nyistandsatte med lyse trægulve og smukt møbleret. Du får dit eget skilt på døren, en behandlerbriks og en kurv til alle dine ting.
Vi tilbyder fri wifi, rengøring og mulighed for at bruge vores nyistandsatte køkken.
Hvis du derudover har specielle behov, tager vi gerne højde for dette.
Margrethe og Christian